Årsager til skizofreni

Øget sårbarhed
Skizofreni er formentlig flere forskellige lidelser og ikke en enkelt sygdom. Meget tyder på, at lidelsen har klare biologiske årsager. En kombination af arv og uheldige faktorer i fostertilstanden eller ved fødslen kan medføre en fejludvikling af hjernen. Dette medfører så en psykisk sårbarhed. Denne sårbarhed gør, at skizofrene har meget større risiko for at reagere med en psykose, hvis de udsættes for psykiske belastninger.

Sårbarheden påvirker hjernens funktion og dermed også de intellektuelle evner. Mennesker med skizofreni vil således ofte opleve svækket korttidshukommelse, opmærksomhed og planlægningsevne. Derfor kan de let føle sig overvældet af mange informationer og indtryk på én gang.

En mand med skizofreni beskrev det på denne måde: “Jeg får overflow på computeren”. Han følte, at alt gik i hårdknude, og tankerne stoppede helt op. Problemet forstærkes af, at personer med skizofreni også har udfordringer med at håndtere stærke følelser. De er særlig sårbare for aggression.

Mange mennesker kan ikke tænke klart, hvis de belastes voldsomt rent følelsesmæssigt – men for mennesker med skizofreni er dette særlig problematisk. Deres mentale eller intellektuelle kapacitet er svækket på forhånd. De er derfor mere følsomme for følelsesmæssige spændinger. Derfor vil selv relativt moderat kritik let komme til at påvirke den syge voldsomt. Det er meget vigtigt for f.eks. pårørende at lære om dette. På den måde kan de tage hensyn til den syge på en ikke-aggressiv og ikke-bebrejdende måde.

Hvad er årsagerne til skizofreni?
Alt tyder på, at årsagerne er både psykologiske og biologiske. Som nævnt lægges grunden til sygdommen sandsynligvis ved en fejludvikling af hjernen allerede i fosterstadiet eller kort tid efter fødslen. Dette medfører ændringer i hjernens opbygning eller struktur samt kemiske ændringer i bestemte områder i hjernen. Udløsende faktorer kan at være ændringer i miljøet. Symptomer starter i mange tilfælde efter, at en person har været gennem en særlig stressende eller belastende tid. Hashmisbrug og misbrug af andre stoffer kan også udløse sygdomme hos sårbare personer. Hos nogle mennesker er hjerneforandringerne fremadskridende. Dvs. de bliver værre og værre, jo længere tid sygdommen varer. Måske kan tidlig opsporing og behandling forhindre dette.

Hvilke risikofaktorer?
Selv om årsagerne til skizofreni ikke er fuldstændigt afdækket, er det klart, at en arvelig belastning øger risikoen for at udvikle skizofreni. Tvilling- og adoptionsstudier underbygger dette. Men arvegangen skyldes ikke et enkelt eller nogle få gener. Hos enæggede tvillinger, hvor den ene har skizofreni, vil den anden tvilling have en risiko på 50 % for at udvikle skizofreni. Hos toæggede tvillinger er tilsvarende tal ca. 10 %. Dette tyder på en sikker genetisk sammenhæng.

Flere miljøfaktorer kan øge risikoen for, at ovennævnte gener kommer til udtryk og bliver til sygdom. Bl.a. spiller graviditets- og fødselskomplikationer, lav fødselsvægt og vinterfødsler en rolle.

Personer, som i voksen alder udvikler skizofreni, vil i højere grad end andre have haft motoriske og intellektuelle udviklingsproblemer som børn. De vil f.eks. begynde at tale noget senere end gennemsnittet, stå uden støtte senere og have en noget lavere intelligensudvikling. Dette peger på den omtalte fejludvikling af hjernen pga. en påvirkning fra miljøet.

Stofmisbrug, mange flytninger og det at blive født i en storby, bidrager statistisk set også til øget risiko.

Kilder
– Poul Videbech, prof. led. ovl., dr. med., Psykiatrisk afdeling, Århus Universitetshospital, Risskov
– Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d.
– John Sahl Andersen, alm. prakt. læge, lektor, ph.d.
– Sundhed.dk