Hvorfor bliver man skizofren?
For 3 års tid siden fandt forskere frem til, at et sammenfald af fysisk sygdom og stress i de unge år kan medføre skizofreni i voksenlivet.
Skizofreni er formentlig flere forskellige lidelser og ikke en enkelt sygdom. Meget tyder på, at lidelsen har klare biologiske årsager, hvor en kombination af arv og uheldige faktorer i fosterlivet eller ved fødslen medfører en fejludvikling af hjernen, som kan medføre en psykisk sårbarhed. Denne sårbarhed gør, at skizofrene meget lettere vil reagere med en psykose, hvis de udsættes for psykiske belastninger som stress, sorg, chok mv.
Årsagen til skizofreni har alle dage været lidt en gåde, for man har aldrig kunnet finde den røde tråd mht., hvorfor sygdommen opstår. Her har jeg samlet nogle af de mange bud og forskningsresultater gennem tiden:
- Hvis din mor havde influenza, mens hun var gravid med dig, og du i løbet af din pubertet var udsat for alvorlig stress, så øges din risiko for at blive skizofren markant.
- Hashmisbrug og misbrug af andre stoffer kan udløse sygdomme hos personer med et sårbart sind. Hos nogle mennesker er hjerneforandringerne fremadskridende. Dvs. de bliver værre og værre, jo længere tid sygdommen varer. Man mener, at tidlig opsporing og behandling kan forhindre dette. Opgørelser viser, at 65 procent af patienter, der bliver indlagt med en hash-udløst psykose, udvikler skizofreni senere. Andre stoffer som kokain, amfetamin, ecstasy og LSD kan udløse kroniske psykotiske tilstande, der er svære at adskille fra skizofreni.
- Genetisk arvelighed; Børn, hos hvem én af forældrene lider af skizofreni, har 10-15 procent øget risiko for at få sygdommen selv. Lider begge forældre af skizofreni, stiger barnets risiko for at udvikle sygdommen til omkring 50 procent. Har man en søskende med skizofreni, er ens risiko for at få sygdommen cirka 10 procent.
- Høj alder hos faderen, specielt alder over 55 år, har vist sig at øge risikoen for skizofreni hos barnet 2 til 3 gange. Det skyldes formentlig, at der forekommer flere mutationer i sædcellernes arvemasse, jo højere alder faderen har.
- Forstyrrelser i dopamin-systemet i hjernen har sammenhæng med psykotiske symptomer. Så hvis man er født med en mindre defekt i hjernen, kan dopamin-systemet blive påvirket og muligvis være årsag til, at barnet udvikler skizofreni.
- Røde hunde infektion hos moderen i graviditetens første tredjedel betragtes for at være en risikofaktor for, at barnet udvikler skizofreni senere i livet.
- Lav fødselsvægt, som ses ved utilstrækkelig ernæring, blodmangel eller rygning hos moderen under graviditet, er en anden vigtig risikofaktor for skizofreni. Andre væsentlige risikofaktorer er for tidlig fødsel og svangerskabsforgiftninger.
- Hjerneskader opstået hos den nyfødte ved fødslen disponerer også til skizofreni. Dette gælder særligt hjerneskader opstået på grund af iltmangel.
- Nyfødte af mødre med sukkersyge kan kort tid efter fødslen lide af ekstremt lavt blodsukker, hvilket er særdeles skadeligt for hjernen og sandsynligvis kan medføre skizofreni hos barnet senere i livet.
- Forstyrrelser i hjernens udvikling samt hjerneskader medfører i mange tilfælde påvirkning af hjernens funktioner, herunder arbejdshukommelsen, evnen til at bevare opmærksomhed, holde fokus og til at planlægge. Disse forhold gør, at personen er ekstra sårbar over for de psykologiske/følelsesmæssige, biologiske og sociale belastninger og dermed har en større risiko for udvikling af skizofreni.
- Følelsesmæssige belastninger såsom omsorgsvigt og seksuelt misbrug i opvæksten er stærkt associeret med senere udvikling af skizofreni.
- Vanskeligheder med at leve op til omgivelsernes øgede krav, såsom at skulle flytte hjemmefra, at tage voksenansvar, at have kærestesorg kan ligeledes være udløsende faktorer.
- Skizofreni opstår især i familier, hvor det følelsesmæssige stress niveau enten er højt eller for lavt – altså enten for kritiske og aggressive eller for involverende og beskyttende.
- Svære kranietraumer og svære infektioner med påvirkning af hjernen (for eksempel hjernehindebetændelse og hjernebetændelse) kan være de belastninger, der får psykosen hos de sårbare personer til at bryde ud.
- Længerevarende søvnmangel, utilstrækkelig ernæring og svær dehydrering kan være udløsende faktorer.
- Etniske minoritetsgrupper, især 2. generationsindvandrere, er udsatte for at udvikle skizofreni . Man ved, at 2. generationsindvandrere har dobbelt så stor en risiko for at udvikle skizofreni i forhold til danskere – det vil sige at 2 procent af 2. generationsinvandrere i løbet af deres liv vil udvikle skizofreni.
- Flere vira har været i søgelyset som forklaring på skizofreni, hvilket bl.a. inkluderer Borna virusset (der især rammer heste) som viser en mindre tendens til at have forbindelse til skizofreni. Blandt visse epidemiologiske studier er der også fundet forekomst af retrovirus i cerebrospinalvæsken hos skizofrene. Der er også fundet sammenhænge fundet mellem Toxoplasma antistoffer og skizofreni.
- Der er beviser på at alkoholmisbrug via en kindling mekanisme, dvs. en øgning af overfølsomheden i nervesystemet, i stedet for at nervesystemet tilpasser sig stressfaktorerne, kan medføre udvikling af kronisk psykotiske tilstande som f.eks. skizofreni.
- Mangel på tidlig følelsesmæssig kontakt menes at kunne have en betydning. Nogle mener at skizofreni opstår, hvis der er frustrationer i barnets tidlige relationer.
- Mobning og/eller traumer fra før man fylder 18 kan medføre en forhøjet risiko for at udvikle skizofreni.
Kilder og links:
http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article4738197.ece
>http://www.netdoktor.dk/skizofreni/aarsager_til_skizofreni.htm
>http://www.dagensmedicin.dk/videnskab/psykiatri/forskere-kortlagger-biologisk-arsag-til-skizofreni/
>http://politiken.dk/viden/ECE2057582/forskere-er-taettere-paa-at-finde-aarsagen-til-skizofreni/
>https://da.wikipedia.org/wiki/Skizofreni
